Første gang isoleret i den amerikanske by "Norwalk" i 1972.
Smittevejen er via fæces (afføring til mund). Kort sagt dårlig hygiejne.
Norwalk Virus angriber ikke katte, men en af kattens almindeligste infektionssygdomme er også en calici infektion.

Én type calicivirus adskiller sig fra resten ved primært at leve sit liv på landjorden.
Det er kattens calicivirus (FCV = Feline Calici Virus).

At FCV trods alt stadig har en tilknytning til vand ses af det faktum, at FCV kan inficere både søløver og sæler.

Alle calicivira besidder zoonotiske egenskaber.
Det betyder de kan "springe" fra en dyreart til en anden. De er alle i stand til "at gå på land" og angribe mennesker og dyr. Caliciinfektioner ses i dag f.eks. hos alle kattearter, okser, mink, hunde, primater, svin, fugle og krybdyr.
Det første diagnosticerede udbrud af calicivirus hos dyr så man i 30erne hos svin, der var fodret med fiskeaffald fra restauranter. Grisene udviklede en meget alvorlig hudlidelse med store betændte vesikler ( "blæner").
En stor gruppe calicivirus har efterfølgende fået betegnelsen "Den Vesikulære Gruppe" efter deres evne til at fremkalde blæner. Hertil hører kattens calicivirus (FCV).
De klassiske calici-sår på tunge, læber og evt. næseplade starter altid som blæner (vesikler).

FCV  har minimum 2 naturlige værter nemlig hund og kat..
Normalt anses virus hos hunde for at være ikke sygdomsfremkaldende, men der er set alvorlige tilfælde af mundbetændelse, skedebetændelse og diarrhoe. Måske kan nogle hunde være raske udskillere af FCV?
Muligvis er mennesker også en naturlig vært.
I hvert fald er der fundet mennesker med antistofdannelse mod FCV.
Det betyder, at de har været/er inficerede med FCV. Sandsynligvis uden at være syge.
I de senere år har man også fundet store genetiske ligheder mellem primaters (menneskeaber) calicivirus og FCV.Retfærdigvis må det siges, at hverken menneskers eller hundes rolle som smittebærere er kendt,
Men hvem ved?
En kendsgerning er det derimod, at både katte og mennesker kan få influenza forårsaget af FCV og FHV. (Feline Herpes Virus). 
Egentlig er denne artikel inspireret af mange katteklienters ønsker om at vide mere om calicivirus, og den forvirring der hersker på virusområdet.
Som artiklen "skred frem", indså jeg, at emnet ikke kunne begrænses til calici, men også måtte indeholde facts om influenzakomplekset som helhed - også influenza.

Jeg er opmærksom på, at nogle katteejere kan misforstå artiklen og opleve en hvis grad af mismod og hjælpeløshed. Sådan er det ikke ment. Det er ikke min mening, at vi skal tilbage til "FIP-mordene" med masseudryddelser af "viruspositive" katte.
Tværtimod. I skal, akkurat som med coronavirus, lære at leve med problemerne på en optimal måde uden panikhandlinger og overreaktioner.
Det første skridt på vejen vil være at erkende problemernes natur. Det håber jeg, denne artikel kan bidrage til.

Jeg vil gerne understrege, at artiklen er stærkt præget af mine holdninger, min mening, min viden og mangeårige erfaring på området.
Der findes andre holdninger.

KATTEINFLUENZA

Hvad er katteinfluenza?

Traditionelt betragtes katteinfluenza som et sygdomskompleks forårsaget af kattens herpesvirus (FHV) og kattens calicivirus (FCV).

Katteinfluenza er et helt andet sygdomskompleks end influenza hos mennesker. Både vira og forløb er vidt forskellige. Kun symptomerne kan til en hvis grad sammenlignes.

Faktisk er betegnelsen "katteinfluenza" meget uheldig, idet katteejere helt automatisk og helt naturligt - drager sammenligninger mellem forløbet af menneskeinfluenza og katteinfluenza.
De vigtigste forskelle er nok at kattens influenza altid er en livsvarig eller meget langvarig infektion, og man kan ikke vaccinere sig 100% ud af problemerne. Forståelsen af denne forskel er af afgørende betydning for forebyggelsen af katteinfluenza.
Mennesker bliver som hovedregel raske efter en infektion med influenzavirus.
Virus bekæmpes af kroppens immunsystem og neutraliseres fuldstændigt.
Ønsker man at undgå influenza lader man sig vaccinere.

Katte bliver generelt også klinisk raske, men de vil efterfølgende være langvarigt eller livsvarigt inficerede som klinisk raske smittebærere.

Ikke kun influenzaramte katte kan bære virus livsvarigt. Det kan sunde vaccinerede katte også.
Kroniske latente (skjulte) raske smittebærere er katteverdenens store problem - også ved andre sygdomme.

Hvad er FHV. og FCV?

FHV - herpesvirus :
Findes kun i 1 serotype.
Det betyder, at inficerede katte kun skal danne antistoffer mod denne ene type virus for at være beskyttet.

FCV - calicivirus:  
Findes derimod i mange serotyper.
Antallet ændres konstant på grund af calicivirus evne til konstant at mutere  - danne nye typer.
P.t findes der vel 17-20 varianter hos kat.
Almindelige diagnostiske test skelner ikke mellem de forskellige undertyper, men for hele gruppen "calicivirus" .  Undertypen er klinisk set "ligegyldig".
Hvor findes FHV og FCV?
Findes over alt på jorden og både tamkatte og eksotiske katte angribes. Virus findes i ethvert katteris hverdag.
Hvor er den evige smittekilde?
Klinisk syge katte vil selvfølgelig være en smittekilde, men det egentlige store problem er livslange eller kroniske smittebærere.
Begrebet "kroniske smittebærere" dækker over et vidt spektrum af "symptomer" hos kattene.
Lige fra meget alvorlige til ingen symptomer.
En kronisk smittebærer kan være:

1. klinisk rask med øget risiko for opbrud ved stress
2. en kat med periodiske sygdomsudbrud
3. en kat med mere eller mindre tydelige kroniske symptomer på influenza f.eks. let øjenflåd, kroniske hornhindesår og kronisk næseflåd.
4. en rask vaccineret kat

Det placerer jo en meget stor gruppe katte i gruppen "mistænkelige og skjulte smittebærere".

FHV:
Katte inficeret med FHV vil udskille virus 2-3 uger efter en akut infektion.
Efterfølgende vil de altid være livslange smittebærere. Virus skjuler sig for kattens immunsystem i store nerveceller i centralnervesystemet og i øjets slimhinde. Virus går i "dvale", og dvale er jo en tilstand, man kan vågne op fra. Provokationen til et nyt aktivt liv er stress i enhver henseende. F.eks. fødsler, transport, udstilling, for mange katte, utryghed generelt, køb/salg, anden sygdom, dårlig fodring.
Katten inficeres på ny, men det er vigtigt at notere sig, at kliniske symptomer først viser sig 1-3 uger efter stresssituationen.

FCV:
Inficerede katte vil oftest rense sig fuldstændig for virus efter 6 - 12 uger.
Modsat FHV udskilles calicivirus konstant, så længe virus findes i systemet.
Der findes imidlertid undertyper af FCV, som udskilles i flere år, og nogle få som udskilles livslangt.
Uanset virustype er det efter min mening klogt, altid at betragte influenzakatte som livsvarigt inficerede.

Hvilke katte angribes?
Alle katte kan inficeres - også vaccinerede katte, men det er først og fremmest unge katte, stressede katte og katte fra store kattehold der viser klinisk influenza.
Pensions- og internatskatte er meget udsatte.
Det kan måske være svært at forstå forskellen mellem at være inficeret uden sygdomstegn og at være klinisk syg.
At en kat er inficeret betyder i denne sammenhæng, at katten "huser virus i kroppen uden at være syg".
Akkurat som vi alle huser milliarder af mikroorganismer i vore kroppe uden almindeligvis at blive syge af det.

Hvor almindeligt er FCV og FHV?
Der er ikke foretaget undersøgelser i Danmark. Vores udsagn bygger på kliniske erfaringer.
Der eksisterer imidlertid nyere undersøgelser fra UK, og der er ingen grund til at antage, de er  anderledes i Danmark:

25% af alle katte i UK udskiller FCV og 80% bærer FHV med mulighed for opbrud og sygdom ved stress.
25% af alle sunde katte bærer FHV i øjets slimhinde.
30-40% af sunde udstillingskatte udskiller FCV og 1-2% udskiller FHV. Det er dem der smitter.
80-90% udstillingskatte bærer FHV med mulighed for opbrud.
En del af undersøgte udstillingskatte var oven i købet testet for FCV og FHV og fundet negative.
 
Det er % , som i Jeres verden bør give anledning til at overveje udstillingsprocedurer og en accept af influenzaproblematikkens evige tilstedeværelse - også i handels-/´købs situationer.

Hvordan er smittevejen?
Smitten sker først og fremmest via sekreter fra næse, svælg og mundhule.
Syge katte udskiller ca. 1 million viruspartikel pr. gram sekret. Smitte forudsætter som hovedregel ret tæt kontakt. Luftbåren smitte i gængs forstand - virus der svæver over længere distancer - er af mindre betydning.
Katte der nyser spreder maksimalt smitten i en afstand på 1-2 m.

Smitten spredes også via genstande, beklædning, fodtøj og personberøring.
På udstillinger er både publikum, stewarder og dyrlægeborde alvorlige smittekilder.
"Milde dyrlægeøjne" betyder, at disse smitteveje i dag spiller en ikke uvæsentlig rolle.

FHV kan overleve 14-18 timer uden for katten. FCV kan overleve  helt op til 7 dage i omgivelserne.

Hvad er inkubationstiden?
2- 5 dage for begge vira.
Inkubationstiden er tiden fra første viruskontakt til sygdomsudbrud
Det kan være nyttigt at kende inkubationstiden, når tidspunktet for en evt. infektion søges fastlagt.

Problemerne omkring smittetidspunkt opstår oftest i handelssituationer.
Opstår problemet ved salg inden for de første 2 dage, er det rimeligt at antage, at sælger er "ansvarlig".
I virkeligheden findes der ingen skyldige/ansvarlige for virus tilstedeværelse. I har det alle.
Skyldspørgsmålet bør kun referere til ydre forhold i et givet katteri .

Opstår problemet senere, kan ingen med rimelig sikkerhed postulere, at sælger er ansvarlig.
Problemet kan lige så godt være hos køber - husk på at minimum 80% af Jeres katte er kronisk  inficerede
(ikke det samme som at være klinisk syg!)

Typeundersøgelser af vira, som forårsager katteinfluenza i relation til udstillinger, viser i mange tilfælde overensstemmelse med de typer, der findes i eget katteri. I disse tilfælde har kattene haft "virus med hjemmefra". 
Sovende virus i kattens krop aktiveres af udstillings-stress.

Hvilke symptomer ser man?
Ethvert udbrud af katteinfluenza kan skyldes enten en ny infektion eller et opbrud af en gammel infektion hos en rask smittebærer.
De fleste infektioner forløber med milde kliniske symptomer, som kræver minimal behandling.
Meget almindeligt opdager ejer ikke symptomerne. Almentilstanden er ok, og kattene spiser og drikker normalt.

FHV og FCV optræder meget hyppigt hos den samme kat.
I katterier med alvorligere influenzaproblemer optræder FHV, FCV og chlamydia meget almindeligt på samme tid.
Evt. ses der også  bordetella (en luftvejsbakterie), som nok er en underdiagnosticeret sygdom i Danmark.
Der testes ikke for det.
Min personlige mening er, at FHV og FCV i de fleste tilfælde baner vejen for de andre infektioner.

Vi har set det flere gange ved at gentage diagnostiske prøver i problemkatterier.
Stil dig aldrig tilfreds med en chlamydia-diagnose alene, med mindre der foreligger gentagne prøver, som afkræfter andet.
Et almindeligt scenario i praksis er, at man ved en øjenbetændelse tester og finder chlamydia.
I minimum 9 ud af 10 test vil man ved gentagne prøver også finde calici , FHV og evt. bordetella i katteriet.
I bund og grund et tegn på stress i katteriet.

Et typisk forløb både ved FCV og FHV er let feber, øjenflåd, "forkølelse" og nedstemthed.
Mere atypisk er det faktisk at se de meget alvorlige tilfælde.
Et forløb der strækker sig over 7-10 dage. Lungebetændelser kan ses ved begge infektioner.
Sjældnere ved herpesinfektion end ved calici - og oftest hos killinger.
Begge vira kan i sjældne tilfælde være årsag til killingedød - herpes oftere end calici.

Den klassiske lidt alvorligere FCV infektion viser sig ved flåd fra næse og øjne, sår i mundhule, på tunge, på læber, på næseplade, kraftig savlen, feber og ophørt spiselyst
Karakteren af symptomer ved en FCV infektion afhænger af, hvilken undertype af calici der forårsager infektionen samt hvorvidt kattene er beskyttede.
Et par undertyper af FCV kan give atypiske forløb med ledinfektion i flere led.
Sjældnere kan man se hudlidelser og diarrhoe.
Et eksempel på calicivirus evne til at mutere er et sygdomsudbrud i Californien(1998).
Der opstod en helt ny variant, som gav en atypisk voldsom blodig diarrhoe, blodigt næseflåd, væskeansamlinger i poter og hoved, leverproblemer, betændelse i bugspytkirtel, hjertesækbetændelse og lungebetændelse.

Behandling?
Til virusinfektioner findes der ikke nogen specifik behandling.
Fra tid til anden dukker der "succeshistorier" op om vidundermedicin. "Ronoxan i mange måneder", "Zitromaxbehandling" og "Lysin" for bare at nævne nogle eksempler på behandlingsforslag.
Der findes ingen vidundermedicin mod virus, uanset hvad I hører. Det er ønsketænkning.
Al antibiotika virker kun på tilstødende bakterielle problemer.
Lysin har måske en virkning på opblussen af herpes hos kroniske smittebærere.
Lysin er ikke helbredende eller forebyggende.
Lysin gives i doser på 250-500 mg dgl. for resten af kattens liv.
De fleste syge katte bekæmper selv den kliniske infektion. *
Til trods herfor bliver de kroniske smittebærere.

Behandling vil først og fremmest være rettet mod at støtte katten med væske og foder samt hindre tilstødende bakterielle infektioner.
Spiser de ikke selv, kan forskellige former for "tvangsfodring" komme på tale.
Katte tåler meget dårligt at undvære mad i mere en maksimalt 3 dage.
Herefter optræder der leverdegeneration.
Årsagen til at mange af de syge katte ikke spiser er, at de ikke kan lugte maden.
Katte med næseflåd kan evt. - og skal ofte - behandles med næseskylninger.
Alvorlige hornhindesår p.gr.a. herpes kan kræve operation - i værste fald fjernelse af øjet.

Diagnosen?
FHV eller FCV er ikke svære kliniske diagnoser.
Sygdomstegnene er ret klassiske.

Er man i tvivl, kan man teste syge katte for udskillelse af virus.
Alligevel kan det i nogle tilfælde være ønskeligt at få diagnosen bekræftet.
Personligt finder jeg dyrkning af virus mest troværdigt. Der findes forskellige test metoder.

Andre diagnostiske metoder er "Immunofluorescens (IMF)," "Polymerase Chain Reaction".
Måling af antistoffer er en meget lidt troværdig test.
Dels fordi man mangler referencer til normalværdier, og dels fordi stort set alle katte har antistoffer fra vaccination.
Måles indholdet af antistoffer flere gange, og der konstateres en stigning i titeren (mængden af antistoffer), kan det betyde en aktiv infektion.

Dyrlægen tager til alle prøverne en svaberprøve fra mundhule/svælg evt. øjne.
Et positivt svar er en sikker indikation på at virus er til stede.
En negativ test på FHV og FCV betyder kun at virus ikke udskilles på tidspunktet for testen.
Testen bør gentages 2-3 gange. Vi har i nogle tilfælde først fundet virus i 3 svaberprøve.
Tester I samtidig for chlamydia og får et positivt svar, betyder det i 9 ud af 10 tilfælde, at I blot skal teste yderligere et par gange mere for at finde den egentlige årsag - virus.
Det oplever vi gang på gang i klinikken.

Skal katte testes med bare et rimeligt sikkert resultat, skal man minimum teste 2 x med 8 dages mellemrum hvis første prøve er negativ. Positive test er altid troværdige.
Der findes ingen test til at finde de kroniske raske smittebærere.
Derfor kan I aldrig med sikkerhed teste Jer ud af problemet. I må leve med det.

Forebyggelse?
Enhver smitsom sygdom forebygges ultimativt ved at undgå kontakt med sygdommen.
Da dette under praktiske forhold er umuligt, må man vaccinere.
Vaccination betyder, at man påfører organismen sygdommen i ganske let grad, således at den danner antistoffer.
Endvidere er sund management af afgørende betydning.
Det vil være utopi at tro, I kan undgå kontakt med FHV og FCV, men I kan lære at leve godt med disse vira.

Vaccination.
Vaccination er et godt effektivt princip mod mange infektionssygdomme.
Princippet er, at man ved at "påføre et individ en sygdom i mild grad", får individet til at udvikle modstandskraft mod sygdommen. Både på et cellulært plan og ved dannelsen af antistoffer i blod.

Den ideelle vaccine
Den ideelle vaccination vil yde 100% beskyttelse og være helt uden bivirkninger. Denne vaccine findes ikke.

Man tilstræber at producere en vaccine, der giver så stor beskyttelse som overhovedet muligt og så få bivirkninger som overhovedet muligt.
Hvor ofte man skal vaccinere baseres på laboratorieforsøg, biokemiske undersøgelser og - ikke mindst - inden for den veterinære verden praktisk erfaring.
En praktisk erfaring der baseres dels på observeret grad af beskyttelse, den tid dyret er beskyttet og graden af bivirkninger.
Anvendelsen af levende virus i vacciner er ikke mulig - risikoen er alt for stor.
I stedet svækker eller dræber man virus, før den indgår i vaccineproduktionen.
Heraf  betegnelserne "levende svækket" og "dræbt vaccine".

Svækket levende vaccine:
Virus svækkes ved gentagen vækst i udvalgte cellekulturer, men virus svækkes ikke mere end, at virus stadig kan dyrkes fra sådanne levende vacciner.
Denne type yder katten god beskyttelse, men risikoen for udvikling af influenza i relation til vaccinationen er til stede.
Har du en meget ung eller svækket kat, skal du derfor ikke vælge denne type.

Dræbt vaccine:
Ved forskellige kemiske processer dræbes viruspartiklerne.
En god dræbt vaccine bør ikke indeholde levende viruspartikler.
Dræbt vaccine giver dårligere beskyttelse.
Derfor tilsættes der bærestoffer - kemiske forbindelser der stimulerer kattens immunsystem til en ekstra indsats.
Når vi ser bivirkninger efter vaccination med dræbt vaccine, er det oftest en reaktion mod disse bærestoffer.
Dræbt vaccine anvendes til killinger, svækkede og evt. drægtige katte.

Al influenzavaccine til kat fremstilles ud fra levende virus, der vokser i bestemte celletyper.
Som vækstceller for FHV og FCV anvender man ofte nyreceller fra kattenyrer.
Virus vil optage proteinstoffer fra disse celler, og det har været nævnt og postuleret i vaccinationsdebatten, at dette skulle disponere vaccinerede katte for immunologiske (allergiske) lidelser.
Så sent som i januar 2005 har ophavsmanden til denne teori imidlertid selv udtalt, at der ikke foreligger undersøgelser, som kan bekræfte dette.

Jeg skal nævne, at der i flere andre lande findes en intranasalvaccine (næsevaccine) mod herpes og calici.
Katte elsker ikke denne procedure, men det synes som om, den har en rimelig god virkning i forebyggelsen af FHV og FCV i større kattehold med virusproblemer.
Specielt i beskyttelsen af killinger mod klinisk sygdom.
Personligt har jeg i mange år undret mig over, at katteklubber ikke udøver pres på myndighederne for at få den registreret i Danmark.

Alle vacciner i Danmark er kombinationsvacciner.
Konstruktion og sammensætning har ikke ændret sig væsentligt de sidste 25-30 år.
Vaccinerne indeholder altid en vaccinedel mod FCV, FHV og FPV (kattesyge). 
Evt. indeholder de også en chlamydia og FeLV (katteleukæmi)-komponent.