 |
Den første tid
En killing vejer i gennemsnit imellem 80 og 120 gram ved fødslen, afhængig af race og kuldstørrelse. Killinger fødes både blinde og døve, mens deres smags- og lugte sanser fungerer fint allerede ved fødslen. |
Deres navlestreng falder af efter ca. 3 dage, de begynder at kunne høre efter 4-5 dage og efter 7-10 dage kommer det store øjeblik, hvor de første gang åbner øjnene ganske lidt. Der går dog yderligere nogle dage, før de er i stand til, at se den store verden omkring dem og endnu nogle dage, før de er i stand til, at orientere sig ved hjælp af hørelse og syn.
Du kan godt begynde at vænne dine killinger til hænder på nuværende tidspunkt. Vær dog nøjsom med ikke at forstyrre søvn eller diegivning. |
|
| Sørg også for, at være varsom med at lade børn kæle dem endnu. Hvis børn skal kæle dem, så det være under konstant opsyn og den voksne skal være i stand til at stoppe barnet, såfremt hunkatten føler sig truet, ellers siger hunkatten selv fra – og den vil instinktivt passe på sine killinger for enhver pris. |
I anden uge af killingernes liv begynder de, at kommunikere med hunkatten og sine søskende. Det er her den vigtige oplæring i hvad det vil sige, at være kat, begynder.
Killinger smittes med spolorm fra hunkatten via modermælken. Selvom din voksne hunkat har været behandlet for spolorm, så er risikoen for, at nogle larver har oplageret sig i hunkattens patter meget stor. Når killingerne så dier hos moderen, frigives disse larver lige ind i munden på killingen, og derved smittes killingen. Spolorm er en indvoldsorm som lever af tarmindhold. |
|
| Hvis man ikke behandler killingen imod spolorm risikerer man, at killingen ikke vokser så hurtigt som den bør, diarré, svage killinger, tør pels og generelt dårlig trivsel iblandt sine killinger. Killingerne kan desuden smitte mennesker med spolorm, det er derfor vigtigt at de ormebehandles. Ring og snak med din dyrlæge om det – det er også dyrlægen du køber ormemiddel hos. |
| Allerede når killingerne er 3-4 uger gamle, er lysten til at undersøge stor. Lige fra killingerne begynder at opleve verden på egen hånd, skal man huske at killinger er som børn. De ved ikke, at en ledning kan være farlig at bide i, eller at det er hamrende farligt at lege med f.eks. gavebånd som den kan sluge og som kan skære den op indvendig. Det er dit ansvar, at ”børnesikre” de omgivelser dine killinger færdes i. Selvfølgelig kan man ikke forudse alle tænkelige situationer, for en killing der færdes på egen hånd i et hus, men bruger man sin sunde fornuft og fantasi, så kan man undgå de værst tænkelige situationer. |
 |
| Det er også i denne periode killingen for alvor begynder at forbrænde energi, ved at udforske verden og lege med sin mor og sine søskende, legetøj og hvad den ellers finder morsomt. |
Killingerne vil også begynde at vise interesse for hunkattens foder, hvilket stadig bør være killingefoder indtil hunkatten ikke har killinger mere.
Hvis nogle af killingene ikke udviser interesse for hunkattens foder og måske taber sig lidt, kan man forsøge, at tilbyde dem lidt vådfoder beregnet til killinger af god kvalitet. Det kan nemt svare sig, at købe kvalitet – for køber man det billige, så er det ikke foder men vand man betaler for, og ingen killinger kan vokse sig store og stærke på vand. |
|
Man kan – hvis interessen for vådfoder er der – blande lidt tørfoder i vådfoderet og på den måde vænne killingerne til at bruge deres tænder til at tygge foder med. Ingen kat bør dog vokse op udelukkende på vådfoder – det er ikke særlig sundt i forhold til tørfoder og det resulterer ofte i dårlig mundhygiejne hos kattene, som risikerer at få problemer med tandsten og tænder der skal trækkes ud før tid. Vær opmærksom på også at tilbyde dine killinger rigeligt med frisk vand, når de begynder at spise rigtigt foder.
Når killingerne så små begynder at undersøge verden omkring dem, vil de også gerne forsøge sig med at gå på kattebakke. Man kan med fordel have et par killinge-kattebakker i nærheden af hvor killingerne er. Killingebakkerne har ikke så høj en kant som de almindelige kattebakker og killingerne vil have meget nemmere ved, at komme op i dem og gøre hvad de skal. |
Når de kan forcere kanten i den store bakke, vil de også begynde at bruge denne. Husk dog at være omhyggelig med at rense bakkerne, da det er vigtigt at give killingerne så mange positive oplevelser med kattebakken som muligt. Og er bakken ikke ren, så er den ikke særlig indbydende for killingen at bruge og det er også sværere for den at øve sig i at dække efterladenskaberne til, hvis gruset allerede er klumpet der hvor den forsøger at grave. |
|
Man kan med fordel bruge killingernes nysgerrighed til at gøre dem endnu mere fortrolige med mennesker og håndtering. Hvis man allerede fra de er små af, vænner dem til at man tager dem op, kæler dem lidt, undersøger ører, mund, poter, kløer osv., og holder dette ved lige, så vil det for killingerne i løbet af ingen tid være den naturligste ting i verden. Det vil give dig utrolig tillidsfulde killinger og også lette de første dyrlægebesøg en hel del. |
|
Det første dyrlægebesøg
Inden første dyrlægebesøg, kan man opstille en kattetransportkasse i nærheden af killingerne, så de har mulighed for at se den an og blive tryg ved den i det tempo der passer dem.
Når man ankommer til dyrlægen med killingerne første gang, vil dyrlægen undersøge killingerne, lave sundhedsbøger på dem og give dig gode råd og besvare alle de spørgsmål du måtte have omkring dine killinger. Han vil også vaccinere dem og sætte et mærkat om hvilke sygdomme killingerne er vaccineret imod ind i killingernes sundhedsbog.
Killinger kan vaccineres helt ned til 8. ugers alderen, men er hunkatten vaccineret inden parringen, så kan man godt vente med at få killingerne vaccineret til de er 12 uger. Det vigtigste er, at killingen så tidligt som muligt, bliver beskyttet imod de mange smitsomme og livetruende sygdomme, som vores katte døjer med i Danmark.
En basisvaccination foregår over to omgange med 4-6 ugers mellemrum. Når disse to vacciner er foretaget, skal killingen revaccineres en gang om året. Typisk vil man gøre dette i forbindelse med et årligt sundhedstjek af katten. Vaccination mod herpesvirus, calicivirus, klamydia og felin leukæmi holder i et år, mens vaccination mod kattesyge holder i 3 år. Det er derfor vigtigt, at gemme sundhedsbøgerne på killingerne og lade dem følge killingerne i deres nye hjem, så de kan blive vaccineret rettidigt de efterfølgende år. |
| Den sidste tid med killingerne
Når killingerne er 12 uger gamle, er de ved at være klar til, at forlade deres mor og søskende. Mange mennesker tror stadig, at blot killingerne er 8 uger gamle, er de gamle nok til at flytte hjemmefra. Dette er ikke sandt og ikke at anbefale. Fra en killing er 8 uger til den er 12 uger gammel, har den utrolig meget brug for og gavn af sine søskende og sin mor.
|
Den kan ikke lære at være kat af mennesker – det kan kun andre katte lære den og for at mindske fremtidige adfærdsproblemer og mistrivsel hos de killinger du sender ud i verden, bør du lade dem blive sammen med deres moder og søskende til de er mindst 12 uger gamle. Til den tid vil hunkatten også naturligt begynde, at afvise killingerne i nogle situationer og det vil for killingerne være meget mere naturligt, at skulle finde ud af nogle ting selv, end hvis den bliver frataget dens moder og søskende ved tvang. - Det får man ikke en tillidsfuld og mentalt stabil og stærk kat ud af.
Uanset hvem du vælger, at sælge dine killinger til, så bør du aldrig overdrage en killing til en person under 18 år, som ikke er ifølge med en voksen. |
|
Vi kan også anbefale dig, at læse artiklen om Kattehandlere, før du sender killingerne videre på deres færd i verden.
|
|
 |
|