Denne artikel er skrevet af Linda Jensen
Hvad er ”Haresyge” Haresyge, er det Danske navn for Toxoplasmose. Sygdommen skyldes smitte med parasitten: Toxoplasma Gondii. Alle mennesker, kan rammes af sygdommen og der er ingen alder, der er hårdere ramt, end andre. Tit mærker man intet til sygdommen, men kommer der synptomer, er det oftest let feber. Er man derimod gravid, er sygdommen meget meget farlig.. Fosteret kan rammes, med alvoerlige konsekvenser til følge. Som oftest er der ingen symptomer, der indikerer Toxoplasmose, når barnet fødes, men senere, kan sygdommen bryde ud, og det kan bla give øjenskader..
Hvordan bliver man smittet Vores katte er bærer af smitten og er parasittens hovedvært. Den formerer sig i kattens tarm. Forstadier til parasitten (oocyster) udskilles med kattens afføring, og modnes og er smittefarlig, efter et døgn, og kan derefter være det i flere måneder. Alle nyfødte, bliver i dag screenet for sygdommen.
Symptomer på Toxoplasmose, er som oftest let feber, men hævede lymfeknuder og træthed, kan også være nogle af symptomerne. Gode råd til gravide Er man gravid og ikke har haft sygdommen, eller ikke ved om man har haft den, bør man tage nogle enkle forholdsregler: Vask hænder, hvis du har rørt råt kød, eller grøntsager. Vask hænder, hvis du har arbejdet i haven. Spis ikke kød, der IKKE er gennemstegt, og spis ikke råt kød (F.eks Tartar, eller at smage rørt fars til)
Kød bør således gennemsteges og koges. Lad en anden person, tømme og rense kattebakken HVER dag, på den måde er det til at undgå, at parasittens forstadie (oocysterne) når at modne og dermed blive smittefarlige. Gravide der har kat, har ikke større risiko for at blive smittet end gravide der ikke har kat. Diagnosen ”Haresyge” Ved mistanke om ”Haresyge”, kan man blive antistofbestemt, ved en blodprøve hos lægen. Ved denne blodprøve, kan man fastslå om man har haft sygdommen eller ej, eller om man har den, når blodprøven bliver taget
	Er en gravid smittet med sygdommen, kan man ved hjælp af en fostervandsprøve, afgøre om fosteret er smittet også. Alle nyfødte for taget blodprøve i hælen, den såkaldte ”hælblodprøve”, og i den blodprøve, er det så muligt at konstatere, om barnet er smittet. ”Hælblodprøven” er den man også bruger, for at undersøge for ”Følings sygdom (Phenylketonuri) og lavt stofskifte.
Fremtids udsigter Som oftest, er sygdommen meget mild, men den kan i værste tilfælde bliver kompliceret, ved hjernebetændelse, og hjertebetændelse (myocarditis) eller nethindebetændelse. Kroppen danner antistoffer, ved infektion, og man bliver immun over for ny smitte med bakterien.
	”Haresyge” og graviditet Bliver man som gravid smittet med ”Haresyge”, kan smitten overføres til fosteret. Risikoen i procenter, for at fosteret smittes er på ca 20%. Sker det i den første halvdel af graviditeten, er der risiko for så alvorlig en komplikation, som hjerneskade. Sker smitten senere i graviditet, fødes børnene oftest uden synlige skader. Dog kan der forekomme ar på nethinden. Da disse børn er født med sygdommen, kan den senere i livet blusse op, f.eks som en nethindebetændelse.
Man kan i et vist omfang, forhindre sygdommen igen blusser op, ved tidlig medicinsk behandling. Ca 20-30 børn, bliver hvert år født med ”Haresyge”. De fleste, har ingen symptomer. 10-15% har nedsat syn i forskellige grader og 5% bliver født med alvorlige skader, som ”Vand i hovedet” (Hydrocephalus) hjerneskade eller andet. Behandling ”Haresyge” der er behandlings krævende, er en specialisopgave, og behandles medicinsk.